Kom og hør Kirsten Steno fortælle om foreningen Hjem med Hjerte Koldings arbejde. Arrangement finder sted på Café Paraplyen og der kan købes te, kaffe og kage til støtte for cafeens arbejde.
Et trygt hjem kan forandre mere end du tror
Mange kender til – for en stund – at miste fodfæste i livet. Når dette sker, afspejles det ofte i hjemmet.
Gennem indretning med genbrug, oprydning, praktisk hjælp og menneskelig støtte, hjælper Hjem med Hjerte Kolding sårbare medborgere i Kolding Kommune med at skabe et hjem, der passer til deres livssituation og giver mulighed for at genfinde orden, værdighed, tilhørsforhold og glæde.
Et velfungerende hjem kan være begyndelsen på et nyt kapitel i livet.
Om Kirsten Steno, (medstifter) og foreningen Hjem med Hjerte, Kolding.
Kirsten har haft 2 designbutikker i Kolding, har 30 års erfaring som boligdesigner og coach (siden 2012) og har udviklet metoden House-Coaching, der kombinerer design, coaching med adfærdsdesign. Kirsten har rejst jorden rundt, holdt foredrag, undervist designere i eget institut i hendes empatiske tilgang til at skabe hjem med menneskets behov i centrum - men nu er hendes fokus rettet på lokale indsatser for sårbare borgere.
Hun blev selv Hjemme Engel i 2007 og har de senere år også indrettet Cafe Paraplyen i Kolding samt flere herberger og sociale cafeer i Danmark. I samarbejde med flere medstiftere (Charlotte Pipenbring, Tobbers og Ann Meier, frivilligkoordinator) og lokale frivillige ønsker foreningen Hjem med Hjerte, Kolding at uddanne frivillige i at skabe trygge og personlige hjem for sårbare medborgere, der er ramt af sygdom eller større livsforandringer hvor hjemmet er blevet uoverskueligt at bo i. Kirsten har mange års erfaring med at skabe hjem med genbrug og foreningen støtter derfor alle lokale genbrugsbutikker, når de køber møbler og indbo.
Kom og hør Kirsten Steno fortælle om foreningen Hjem med Hjerte Koldings arbejde på Cafe Paraplyen, torsdag den 1. oktober kl. 17.00 - 19.30. Der kan købes te, kaffe og kage til støtte for cafeens arbejde.
De medborgere, som Hjem med Hjerte Kolding allerede har hjulpet til et nyt hjem, siger de også har fået “værdigheden tilbage” og nu kan sove igen. De lever sundere, får mere energi og optimisme og flere kan optage et deltidsarbejde. Når de genfinder værdighed åbnes dørene igen for familie og venner - derfor bliver et trygt og hyggeligt hjem også en “kur mod ensomhed og isolation”.
Måske kunne du tænke dig at blive frivillig og få personlig glæde ved hjælpe andre med dine evner og erfaringer?
Måske vil du være del af et samarbejde mellem Koldings erhvervsliv, detailhandel og private donorer?
Sammen kan vi gøre Kolding Kommune til et bedre sted at leve, elske og vokse - èt rum - èn medborger ad gangen.