Program for Kolding Design days 2025
Kolding Design Days er åbent for alle og har noget for enhver smag.
Du er også velkommen til at ansøge om at bidrage til programmet.
Dag 1 - Torsdag 02/10
grundfortælling og badgeworkshop
02/10 kl. 12.30 - SDU
-
Talk: Grundfortælling som designproces
Hør Mikael Sorknæs, afdelingsleder i Campus Kolding, fortælle om arbejdet med grundfortælling som designproces – og hvordan den afspejles i Campus Koldings brand og visuelle identitet.
d. 2. oktober kl. 12.30 – 12.45 i Campus Containeren (foran SDU)Badgeworkshop med Campus Kolding
Slip kreativiteten løs og lav dit helt eget badge.
Til denne drop-in workshop kan du møde Campus Kolding-teamet, lære mere om brandets visuelle identitet og designe dit eget badge.
Workshoppen er gratis og åben for alle
d. 2. oktober kl. 12.45 – 15.00 i Campus Containeren (foran SDU)//
Kolding Design Days at the Campus Container
Kolding Design Days is a celebration of design running from Thursday to Saturday in Week 40. Designers, artists, students, and design enthusiasts come together to explore the power of design to shape our world
As part of the program, Campus Kolding hosts both a talk and a creative badge workshop:
Talk: Core Narrative as a Design Process
Join Mikael Sorknæs, Head of Campus Kolding, as he shares insights into working with core narrative as a design process – and how it’s reflected in Campus Kolding’s brand and visual identity.
October 2, 12:30 – 12:45Badge Workshop with Campus Kolding
Unleash your creativity and design your very own badge
In this drop-in workshop, you can meet the Campus Kolding team, dive into the brand’s visual identity, and create your own unique design.
The workshop is free and open to everyone
October 2, 12:45 – 15:00
Rundvisning - DEsignskolen Kolding
02/10 kl. 13.30-14.30 - DSKD
-
Designskolen Kolding gennemgik for nyligt en omfattende ombygning og fremstår nu med en transparent arkitektur, der skaber en åben og inspirerende atmosfære, som understøtter kreativitet og samarbejde på tværs af fagområder.
Blandt andet er der etableret glasvægge, som gør værkstederne synlige, så det er muligt at følge med i de kreative processer, der foregår på skolen.
åbning og netværk
02/10 kl. 13.30 - 15.30 - SDU
-
Program
13:30 Velkommen til Kolding Design Days
Mikael Sorknæs, Kolding Kommune
13:40 Designpraksis som forskning – SDU
Eva Knutz & Thomas Markussen
13:50 Designskolen Kolding
Anette Flinck, Designskolen Kolding
14:00 Lyd & Interaktion - UC Syd
Adam Romanow Hede Jensen, UC Syd
14:15 Lab visit at IT Product Design - SDU
14:45 Drinks og netværk - SDU
Kolding er en anerkendt designby med stærke uddannelsesinstitutioner, virksomheder og aktører, der arbejder med design, kreativitet og innovation.
Derfor er vi også stolte af at Kolding i 2017 blev udnævnt som UNESCO City of Design. Det er en titel, der forpligter og inspirerer til at skabe stærke, kreative fællesskaber.
Med Kolding Design Days vil vi tilbyde en platform, hvor design og kreativitet i bred forstand formidles og fejres – på tværs af baggrunde, fag og sektorer.
b5 Åbent makerspace
02/10 kl. 16.00 - 20.00 - Bygning 5
-
Kom til vores Åbent Makerspace torsdag kl. klokken 16-20 og brug vores laser cutter, 3D printer, træværksted, loddestation, vinylskærer og varmepresse til at bringe dine ideer til live! Vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet.
Praktiske oplysninger
I efteråret 2025 inviteres til B5 Åbent Makerspace hver tirsdag og torsdag 16-20.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Crafternoon Tea – Surprise!
02/10 kl. 17.00 - 20.00 - Bygning 5
-
Crafternoon Tea er en eftermiddag, hvor du kan møde andre, der elsker håndarbejde, og være en del af et spirende fællesskab med fokus på bæredygtighed i ‘STITCH STUDIO’ ♥️
‘STiTCH STUDiO’ er et håndarbejdsfællesskab og et sy-værksted med kvalitets-symaskiner samt redskaber/materialer til strik, hækling og broderi. Vi tilbyder et rum til snak og fællesskab, workshops og events omkring håndarbejde og design.
Vi inviterer ind hver torsdag kl. 17-20, hvor der er intro til symaskinerne, vejledning og måske en lille ’learn to’ workshop.
Det er gratis at deltage 😊
Denne torsdag har vi i anledning af Kolding Design Days en lille overraskelse i ærmet… Wup… Wup… Ses vi?
✋♥️ ’STiTCH STUDiO er en del af Hånd og ånd projektet, som er støttet af Nordeafonden 🙏💚
Praktiske oplysninger
HVOR: BYGNING 5/NICOLAI – LOKALE 1D – SKOLEGADE 2D – 6000 KOLDING
Tilmelding er ikke nødvendigt.
KNOTS of TIME - FERNISERING
02/10 kl. 17.00 - Bygning 5
-
Nicolai Bygning 5 er begejstrede for at kunne præsentere udstillingen "Knots of Time" – et kunstnerisk projekt af Lacing Laboratory – der bygger bro mellem traditionel og moderne knipling. Kom med til ferniseringen og mød Loïc Luchini – den ene halvdel af designduoen.
Udstillingen "Knots of Time" er resultatet af en lang eksperimentel proces – et helt nyt format: genbrugte materialer i rammer. En dobbelt bevægelse, der udforsker kniplingens rødder for at fremme materiale-, teknik- og stemningsbaseret forskning. Individuelle tråde fastholdt i en ramme og knyttet til en indviklet helhed.
Lacing Laboratory startede i 2022, da Filip Rukan og Loïc Luchini’s interesse for håndværk og bæredygtighed førte dem til en næsten glemt tradition: knipling.
I tre år har de skabt storskalainstallationer af kasserede materialer inden for scenografi, billedkunst og design. Se deres værker på Instagram: @lacing_laboratoryUdstillingen kan opleves i Nicolai - Bygning 5 fra 2. oktober til 15. januar.
Bonusinfo: Den 25. og 26. oktober faciliterer Lacing Lab to workshops – hvor et nyt samskabelsesprojekt i Nicolai sættes i gang – stay tuned...
Himmelsk samarbejde
02/10 kl. 19.00 - Staldgården
-
Himmelsk samarbejde – Kunstneriske fællesskaber i skønvirkets tid.
I starten af 1900-tallet opstod en række unikke samarbejder mellem Danmarks førende kunstnere og kunsthåndværkere. Ét af de mest fascinerende fandt sted i Kolding, hvor sølvsmeden Holger Kyster stod i centrum.
Foredraget tager afsæt i restaureringen af Frederik 2.s alterbibel fra Roskilde Domkirke, som efter 300 års brug fik ny bogbinding og prydende sølvbeslag.
Bogbinder Anker Kyster fik opgaven, men bragte sin bror Holger, kunstmaleren Joakim Skovgaard og billedhuggeren Kai Nielsen med ind. Skovgaard tegnede de nye sølvbeslag, Nielsen modellerede dem i gips, og Holger Kyster udførte dem i sølv. Et samarbejde på tværs af fag – og et vidnesbyrd om tidens kunstneriske idealer.
Vi kommer også tæt på Kysters eksperimenterende samarbejde med keramikeren og maleren Svend Hammershøi, hvor gips og ler blev forvandlet til modeller for sølv – og smedjen i Kolding blev et kreativt værksted, hvor materialer og idéer flød frit.
Dag 2 - fredag 03/10
Lysdesign ved anton thomsen
03/10 kl. 13-15 - Posthuset
Tilmelding følger
Rundvisning - DEsignskolen Kolding
03/10 kl. 13.30-14.30 - DSKD
-
Designskolen Kolding gennemgik for nyligt en omfattende ombygning og fremstår nu med en transparent arkitektur, der skaber en åben og inspirerende atmosfære, som understøtter kreativitet og samarbejde på tværs af fagområder.
Blandt andet er der etableret glasvægge, som gør værkstederne synlige, så det er muligt at følge med i de kreative processer, der foregår på skolen.
designbar ved mindthemedia
03/10 kl. 14.00-16.00 - Mindthemedia
-
Hos det digitale designbureau Mindthemedia® har man siden 2010 arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi, kreativitet og forretning. De skaber digitale koncepter og produkter, der ikke blot ser godt ud, men som giver reel værdi og styrker virksomheders digitale tilstedeværelse.
Til denne Designbar inviterer Mindthemedia® indenfor til en samtale om, hvordan de arbejder med design som drivkraft i udviklingen af webløsninger, e-commerce-platforme og digitale koncepter.
Du får indblik i, hvordan æstetik, funktionalitet, tilgængelighed og databeskyttelse kan smelte sammen til løsninger, der både performer og føles menneskelige.
Der er selvfølgelig også god mulighed for få en god kop kaffe og netværke.
MAde in kolding - Rundvisning
03/10 kl. 10.30 - Staldgården
-
Her bliver du taget med på en spændende tur gennem historien, hvor vi fortæller om genstandene, deler små historier og giver dig nye perspektiver på vores lokale fortid. Undervejs er der god tid til at lytte, kigge og stille spørgsmål.
Om MADE IN KOLDING
Udstillingen MADE IN KOLDING fortæller historien om nogle af de virksomheder og produkter, der er blevet skabt i Kolding fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
Museum Koldings omfattende samling gør det muligt at præsentere en udstilling med genstande, der viser byens alsidighed – fra jernindustri til fint kunsthåndværk og design.
Kolding er placeret som et geografisk knudepunkt midt i Danmark, hvilket har gjort byen attraktiv for iværksættere. Historisk set har flere større virksomheder haft tilknytning til Kolding: Nogle eksisterer fortsat, mens andre er forsvundet eller har fundet nye former. Alle har de på hver sin måde bidraget til at skabe det erhvervsliv, vi kender i dag.
Mange gæster vil sikkert nikke genkendende til legetøjet Bilofix eller til Diesella-knallerten.
Kunstneren Thomas Pålssons tegninger vil dekorere væggene i udstillingslokalerne og skabe en særlig stemning omkring genstandene og virksomhederne.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Rundvisningen er gratis, når du har betalt entré (100 kr.)
Har du årskort, er det helt gratis at deltage.
Du er selvfølgelig velkommen til også at gå på opdagelse i de andre udstillinger på Staldgården og i Zelle II samme dag.
Diamanti - forpremiere og oplæg
03/10 kl. 19.00-21.15 - Nicolai Biograf
-
Som en del af Kolding Design Days byder Nicolai Biograf indenfor til Forpremiere på Diamanti, som reelt først har Premiere den 30. oktober.
Før filmen fortæller Anne Juul Holm om design. Anna har arbejdet som kostumedesigner i 15 år, primært på Fredericia Teater.
Om Diamanti
“En filminstruktør har samlet alle sine yndlingsskuespillerinder for at lave en film om dem, men ved ikke rigtig selv, hvordan den skal forme sig, før en gammel talemåde giver det indlysende svar, at klæder skaber folk.
Omdrejningspunktet for filmen om filmen er alle disse skønne kvinder, som i det store hus med de mange vidunderlige kjoler hver har sin egen historie at berette ikke uden rivalisering men sammenholdet evident for ikke blot trivslen men kreativiteten udi hvert eneste kostume frem til den definitive skønhedsåbenbaring.
Udenfor står mændene som den livgivende nødvendighed men ikke nødvendigvis sikre ballast, diamanterne sommetider vejes af efter, så de funkler og stråler klarest. Handlingen udspiller sig i 1970’ernes Rom for at blive rundet af i et – næsten – tomt hus mange år senere.
Tyrkisk-italienske Ferzan Özpetek fik stort europæisk gennembrud i 1997 allerede med sin første film fra helt egen hånd “Det tyrkiske bad”, som også blev en gevaldig succes i de danske biografer.Få år senere kom “Vinduet overfor” og allerede før denne “Familiebilleder”, der hver især går på opdagelse i de bånd, der binder os mennesker sammen.
På samme facon tager Özpetek os i sin nye film med ind i et helt hus fuldt af diamanter, nogle uslebne mens andre er rundet af mange års slid.”
Praktiske oplysninger
Prisen for billet til Forpremiere inkl. intro er 100 kr. Der er et begrænset antal pladser.
Dag 3- lørdag 04/10
Designkraft
04/10 kl. 10-17 - EWII House
-
DESIGNKRAFT samler designere, kunsthåndværkere og publikum til én dag med design, unikke produkter og mødet med skaberne bag – håndplukket kvalitet med kant.
Mød designerne der udstiller på DESIGNKRAFT.
Bag DESIGNKRAFT står Anne Mette Bjerre Hansen, er lokal designer og uddannet fra Designskolen Kolding. Hun har base i Kolding og stifter af modebrandet AMOODE og konsulent virksomheden The Notebook Studio.
Der er gratis adgang for besøgende.
Design på Trapholt
04/10 kl. 10.15-11.15- Trapholt
-
Trapholt har en af Danmarks væsentligste samlinger inden for stoledesign. Samlingen indeholder et stort udsnit af møbler fra det 20. århundrede, skabt af blandt andet Nanna Ditzel, Verner Panton, Børge Mogensen, Finn Juhl, Hans Wegner og Arne Jacobsen.
Omvisningen kommer omkring dansk møbeldesigns ”far” Kaare Klint, Børge Mogensen og Folkestolen, Finn Juhl, Poul Kjærholm og mange flere.
Vi runder turen af i Arne Jacobsens sommerhus Kubeflex, der er en perle for design- og arkitekturinteresserede. Sommerhuset er et banebrydende bidrag til datidens ultimative og fleksible arkitektur - og fuld af anekdoter.
Praktiske oplysninger
Pris 30 kr. + entré
Living is in the detail - TALK
04/10 kl. 14.00 - NICOLAI
-
Udstiller Anette Bendixen giver denne dag en talk om hendes proces og inspiration til værket Bred Brikvæv.
Du har også mulighed for at få en rundvisning i udstillingen.
Om Living is in the Detail
Detaljernes univers: Udstillingen fokuserer på detaljer som en fællesnævner mellem værkerne og lægger vægt på deres evne til at fortælle historier. Arrangørerne udtaler: "Detaljerne i vores værker kan have en dybde og skønhed, som fanger øjet og sindet. De giver betragteren en visuel nydelse og åbner for en dybere forståelse af værkernes intention og budskab."
Sidestillet med detaljen vil vi i udstillingen fremhæve fortællingen og/eller ordene bag værkerne.
Når vi arbejder visuelt, så gemmer det sig en fortælling bag. Den fortælling kan være kort eller lang, poetisk eller konkret, formidlende eller mystisk. Måske kommer ordene først og danner udgangspunkt for værkerne eller så skabes fortællingen sideløbende med arbejdets gang.
De visuelle detaljerne understøttes, beskrives og udfoldes medhjælp af sprogets kraft.
Kom og oplev, hvordan detaljer kan transformeres til kunst, og lad dig inspirere af de mange fortællinger, der gemmer sig i medlemmernes værker.
Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD) er foreningen for de professionelle kunsthåndværkere og designere.
Praktiske oplysninger
Der er mulighed for rundvisning mellem kl. 10 og 15.
Anette Bendixens talk starter kl. 14.
Tilmelding til rundvisning og talk er ikke nødvendigt.
Det er gratis at besøge udstillingen, der har følgende åbningstider:
Mandag og fredag: lukket.
Tirsdag - torsdag: kl. 09.00-16.00.
Weekend: kl. 10.00 - 15.00.